Fysioterapeut-uddannelsen Nordsjælland

Optagelse og adgangskrav

Bliv optaget på Fysioterapeutuddannelsen

Vil du søge om at blive optaget på Fysioterapeutuddannelsen, sker det gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan hente ansøgnings-skemaet på jobcentre eller ansøge direkte optagelse.dk.

Du kan søge optagelse både gennem kvote 1 og kvote 2.

Hvem bliver optaget?

Adgangskravet til uddannelsen er en adgangsgivende eksamen, dvs. studentereksamen, HF, HTX eller HHX eller tilsvarende udenlandsk gymnasial uddannelse. Det gælder både, hvis du vil søge i kvote 1 eller i kvote 2.

2009 er første år, hvor optagelse fungerer efter en såkaldt kvotientmodel. De ansøgere, der starter senest to år efter den adgangsgivende eksamen, får ganget deres oprindelige karaktergennemsnit med 1,08.

Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan andre aktiviteter komme dig til gode, og du kan du søge dispensation. Se mere under Kvote 2.

Er du i tvivl om, om du skal søge kvote 1 eller 2 eller i det hele taget har spørgsmål til ansøgningen, kan du spørge studievejleder Marianne Kristensen eller Vibeke Heltborg, studieadministrationen.

Standbyplads

Hvis du har søgt om en standbyplads, og du får den, betyder det, at du skal stå til rådighed til en evt. studieplads i et tidsrum af op til to uger efter studiestart. Får du ikke tilbudt en studieplads inden for dette tidsrum, er du til gengæld sikret en plads på uddannelsen det efterfølgende år. Selvom du allerede har fået tilsagn på, at du kan starte, skal du alligevel søge igen det efterfølgende år. Og du skal så huske at afkrydse feltet, hvor der står: Jeg har tilsagn, samt vedlægge en kopi af det tilsagnsbrev, du fik det år, du oprindeligt ansøgte.

Hvornår får du besked?

Både kvote 1 og 2 ansøgere får besked, om de er optaget pr. post den 30. juli 2010.