Fysioterapeut-uddannelsen Nordsjælland

Kulturen på FS

Kulturen på Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland (tidl. Skodsborg)

Nærhed, åbenhed og omsorg er nøgleord, der har en særlig betydning for os.

I referater fra skolemøder helt tilbage i 1940’erne læser man begrebet ”Skodsborg-ånden”. Gamle studerende og gæster af huset omtaler stadig dette fænomen som noget særligt. Det er vanskeligt at beskrive, hvad dette begreb præcist dækker over, men vi mener, at der er tale om kulturen på Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland.

Princip om åbenhed

Vi lægger stor vægt på, at der er kort afstand mellem studerende, personale og ledelse.

Organisationen har en flad struktur og et ”åbent dør-princip”, som betyder, at du som studerende enten personligt eller i en gruppe kan få en uformel snak med en lærer eller uddannelseslederen. Du kan få personlig vejledning, faglig eller pædagogisk inspiration. Det kan også være, at du har forslag til ændringer på stedet eller uddannelsen.

Som ny studerende bliver du allerede på første dag introduceret for de ældre studerende. Dette kan være inspiration til at aftale mentor/tutor-forhold.